Ramt - men krævet hjem igen

Hun kunne ikke rumme det han havde gjort. Hun følte det var gjort imod hende.
Da han kom hjem tog hun ikke telefonen. Hun svarede ikke hans mails.
Hverken da han spurgte pænt, da han blev vred eller da han skældte og smældte.
Hun adlød ikke hans kald, hun valgte istedet at nu måtte hun være sin egen. For hun ville ikke mere.

Hun savnede hans tryghed og hver gang hun normalt ville have gjort en af hans opgaver og øvelser, der mærkede hun savnet.

Hun tænkte hun aldrig ville kunne blive nogens dukke igen, hun kunne måske ikke engang blive nogens tøs eller slavinde. Hun havde været hans og nu var hun ikke længere et stykke legetøj.
Derfor søgte hun sit eget legetøj.

Hun tog i klub og forbrugte de mænd hun ville, kneppede deres pikke og søgte kroppens tilfredsstillelse. Hun fik den, men oplevede ikke at få sindet med.
Hun tænkte - og svarede stadig ikke på hans besøger.
Måske skulle hun prøve at dominere. Hun fandt en slave, en lækker krop og en dejlig pik. For ham var hun en ubønhørlig domina, hun brugte ham, straffede ham. Udsatte ham for de mest frygtelige ydmygelser hendes hjerne kunne komme op med. Sommetider tænkte hun at han var hendes dukke, at hun klædte ham ud som sig selv og gjorde ved ham hvad Herren havde udsat hende for. Men hun skød det væk og udnyttede igen hans krop.

En dag bandt hun slaven til sengen på alle fire. Hans røv var blottet og hun førte sin nyindkøbte strapon op i ham. Hårdt. Hun kneppede ham og hver gang han sagde en lyd så slog hun, slog så hårdt hun kunne på hans ryg og hans baller.

Hun hørte pludselig nøglen i døren og ind kom Herren. Hun blev så forskrækket at hun nærmest gik i stå, med plastikpikken oppe i fyrens røv.
Herren var lynhurtig. Stormede ind og tog fat i hendes hår. Holdt hende fast og kyssede hende.

Hun skreg af ham, hvad han bildte sig ind. Han havde ikke noget at lave her.

Herren udbrød at hun var hans, indtil HAN sagde noget andet. Nu måtte det være nok med alt det her føjten  rundt. Hun havde fået sin pause, men han kunne ikke holde ud at se på alt det rod.

Hun var så gal, men han tog bare fat i hende. Han var så meget stærkere.

Slaven begyndte også at råbe nu, råbte at Herren ikke havde noget at lave her.

Herren vendte sig langsomt imod slaven, mens dukken begyndte at græde. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, en så mærkelig situation.
Herren spurgte slaven, om ikke han kendte sin plads, siden han talte uden at have fået lov af sin Mistress? Om ikke slaven vidste bedre, end at blande sig i en Herres affære. Slaven blev nærmest lammet af forvirring. Herren tog fat i slavens hals og vridsede, at slaven skulle holde sin kæft til han fik andet at vide og at som mandlig slave var man det laveste i fødekæden. Det eneste der holdt Herren fra at søndertæve slaven for sin forseelse var at dukken lige nu havde brug for at lære hvor hun hørte til.

Imens slaven stadig var bundet flåede Herren strap-onen af dukken, kaldte hende noget grimt og smed den fra sig. Herren gav sig til at kneppe dukken. Hun gjorde først modstand, men kunne mærke sin krop overgive sig. Kunne mærke at kroppen ville Herrens og havde savnet dominansen. Han slog hende, tævede hendes bryster og brugte hendes fisse. Hver gang hun sagde en lyd fik hun ondt et nyt sted. Hele tiden fortalte han hende at hun var hans dukke, at hun ikke slap fri før han tillod det. Han var hendes legetøjt, og selvom han ikke havde leget med hende et stykke tid, var hun hans yndlingslegetøj så selvfølgelig gav han hende ikke væk uden kamp.

Hun græd og overgav sig til ham.

Hun glemte næsten slaven indtil Herren trak sig ud af hende. Løsnede slaven og vendte ham. "Se hvordan din Mistress bliver kneppet som en lille liderlig dukke." "Forstår du at jeg også i din verden er højest?"
Slaven så forvirret ud og et slag ramte ham, hårdt. "Forstår du at Herren kommer over Mistress..  og at du er lavest af det laveste?". Slaven nikkede og fik en syngende lussing. "Ja, Herre"...
"Se det var bedre".
Herren gav slaven et kondom og ordre til at kneppe dukken i røven. Kneppe hende som hun kneppede ham.
Slaven tøvede men Herren bøjede sig ikke.
Dukken lagde sig klar med sin røv i vejret og bed den altopædende ydmygelse i sig, mens hendes slave trængte op i hende. Slaven havde svært ved at holde sin liderlighed intakt men Herren fortalte ham at hvis ikke han kneppede dukken ville han blive straffet hårdt, meget hårdt.

Pludselig var det som om noget sagde klik i slaven og han gennemkneppede hende. Hans boller ramte ind imod hende og han stødte helt i bund. Det gjorde ondt på hende men hun vidste at Herrens vrede ville gøre mere ondt, så hun sagde ikke en lyd men lå pænt og tog imod. Dette var Herrens vilje og hun var igen hjemme.
Imens det gik for sig, hvidskede Herren hende i øret hvor meget han havde savnet hende. At hun var hans og hans vilje var alt hvad der galt i hendes verden. At hun måske kunne være imod ting, men hun havde ikke valget, hun havde overgivet sig til ham og ville kun kunne være fri hvis han tillod det.

Slaven kom i hendes røv og sank sammen hen over hende. Herren gav slaven ordre på at gå ud på badeværelset og vaske sig. At blive derude til Herren ønskede hans services igen.

Så lå de længe og snakkede sammen, talte om savn og om de ting der havde såret dukken. Han undskyldte ikke for det var hans ret, men han beklagede at hun var blevet ked af det, fortalte at han en anden gang ikke ville gøre det på den måde, men kun hvis han var sikker på at kunne nå hende bagefter. At han nu var glad for at have sin dukke igen og at hun ikke en anden gang kunne rend af pladsen uden at det fik vidtrækkende konsekvenser..