torsdag den 22. marts 2012

Tøj

Han gennemgik hendes tøj. Hun lagde tingene frem for ham. Han nikkede ved de ting der skulle beholdes, rystede på hovedet ved ting som skulle ud. Det gøs i hende da hun så bunken med tøj som skulle smides ud blive større og tanken om hvor lidt tøj der ville blive i hendes store klædeskab. Hvor tomt det ville se ud.
Noget tøj skulle hun prøve på før han tog stilling til det. Det var grænseoverskridende at stå der stå der som hans dukke. Hun ønskede at være god for ham, men følte sig genert og blottet.

Til slut var der ikke meget tilbage. Hun måtte beholde sine kjoler. Men ikke dem der gik helt til fødderne. Hun måtte beholde nogle trøjer, nogle nederdele og et enkelt par bukser. Bukserne kun til at træne i.
Undertøjet var blevet ryddet næsten ud. Hun gruede sig ved kun at have så lidt. "Så må du jo vaske", hun nikkede. For han havde ret og retten til at bestemme.

Han smilede og tog hende med. De kørte lidt tid og endte i et storcenter. Her gik de sammen i butikkerne. Han tog ting ned fra hylderne, hun prøvede dem, han bestemte hvad der skulle købes. Det var svært at stå i butikken og prøve tøjet. Svært at kommunikationen med butikspersonalet var gennem ham.
Han købte meget til hende, men ikke helt så meget som der havde været. Hun var glad og håbede hun måtte belønne ham senere.

Hjemme igen lagde han hende på maven på sengen. Han slog hende hårdt, et slag for hver ting han havde måtte smide ud. Et slag for hvert forkert valg hun havde taget også selvom det var før hun blev hans dukke. Hun følte sig straffet og forstod det ikke helt, men hun tog imod det han gav hende og vidste hun ville gøre sit bedste for at vælge rigtigt for fremtiden.

Han brugte hendes krop, hårdt og brutalt. Kneppede hendes mund til hun næsten kastede op. Han tvang sin lækre pik ind i hendes mund og fortalte hende at hun var hans dukke. Fortalte hende at han ville lære hende at være en god dukke, lære hende at være som en rigtig oppustelig lolitta.
Han rørte ved hendes ømme lår og baller og nød at hun ømmede sig, men fortalte hende også at han ville lære hende ikke at ømme sig. Lære hende at være tom og helt blank, så han ikke behøvede at tænke på at hun havde været en slem tøs - men kun var hans dukke, hans formbare dukke.
Igen blev hun forvirret, men hun nød ham og ville så gerne formes.

onsdag den 21. marts 2012

Hans dukkelil

Hun vil være hans, hans dukkke. Han har retten til hende, retten til at forme hende i hans billede.
Han kan klæde hende af og på som han ønsker, hvis og når han ønsker. Gør hun ikke som han vil, er han utilfreds, så kan han straffe hende. Hun er hans legetøj, hans dukke.

Det startede ikke sådan. I starten var hun tøs, hun var uopdragen og provokerende. De var begge trætte af det, ønskede hun skulle blive mere lydig. Så besluttede han at han ikke ville have hende - han ville have en dukke som lignede hende. Så slap han for hendes grimme sider, så fik han en tom dukke som gjorde hvad han ønskede.
Hun blev på en måde ked af det, for hvorfor ville han ikke have hende mere?
Hun fik lov til at prøve om hun kunne blive hans dukke, hun vidste det blev svært men nøj hvor hun gerne ville.

Nu er hun tættere på at være dukken end på at være den tøs hun var. Hun er glad for at være en tom og lydig dukke.

Dukken

Dukken er tilbage.
Hun danser til hans melodi.
Siger han hop så hopper hun, men svært kan det være.

I går var ordren at hun ikke måtte spise noget der ikke havde været i hendes fisse.
Hun tog agurk med hjem. Stak den dybt op og sendte ham billedet. Han var tilfreds.