Hans dukkelil

Hun vil være hans, hans dukkke. Han har retten til hende, retten til at forme hende i hans billede.
Han kan klæde hende af og på som han ønsker, hvis og når han ønsker. Gør hun ikke som han vil, er han utilfreds, så kan han straffe hende. Hun er hans legetøj, hans dukke.

Det startede ikke sådan. I starten var hun tøs, hun var uopdragen og provokerende. De var begge trætte af det, ønskede hun skulle blive mere lydig. Så besluttede han at han ikke ville have hende - han ville have en dukke som lignede hende. Så slap han for hendes grimme sider, så fik han en tom dukke som gjorde hvad han ønskede.
Hun blev på en måde ked af det, for hvorfor ville han ikke have hende mere?
Hun fik lov til at prøve om hun kunne blive hans dukke, hun vidste det blev svært men nøj hvor hun gerne ville.

Nu er hun tættere på at være dukken end på at være den tøs hun var. Hun er glad for at være en tom og lydig dukke.